Gå ikke glip af denne hyggelige minispejdertur, hvor alle minispejdere tager på tur sammen, kommer ud i naturen og sover i telt. Der bliver rig mulighed for at være sammen med både gamle og nye spejdervenner.
Vi skal til Jerndalslejren i Hvalsø, som ligger lige op ad Bidstrupskovene, et skønt område med masser af natur og plads til spejderaktiviteter.
Transport og tider
Vi mødes lørdag kl. 9.30 på Københavns Hovedbanegård (under uret) og tager toget samlet til Hvalsø.
Vi er hjemme igen søndag kl. 14.00, hvor turen slutter under uret på Hovedbanegården.
Oppakning
Spejderne skal selv bære deres rygsæk ca. 2 km fra stationen til lejren og retur, så det er vigtigt, at den ikke er for tung.
Husk derfor at følge vores råd til oppakning her:
👉 https://spejdernepaaholmen.dk/pak-din-rygsaek
(Vælg “Pakkeliste overnatningstur i telt (få dage)” – til højre på computer / nederst på telefon)
Du skal medbringe madpakke til lørdag frokost.
Hjælp fra forældre
Turen kan ikke lade sig gøre uden hjælp. Vi beder om hjælp til en række praktiske opgaver herunder tørring af telt, indkøb, kørsel og kage. Vi håber I vil melde jer til i tilmeldingen nedenfor.
Sygdom og uforudsete hændelser
Hvis et barn bliver syg, kommer til skade eller hvor vi af andre årsager undervejs på turen vurderer, at det er bedst at komme hjem, så kontakter vi jer, og barnet skal hjem så hurtigt som muligt. Det betyder, at I skal arrangere hentning, hvis det bliver nødvendigt.
Vi glæder os til en skøn tur sammen!
Spejderhilsner minilederne