Mikro- og minitroldetur til Hellerud Hytte
Så er det tid til et rigtigt trolde-eventyr! Vi drager afsted på fællestur til Hellerud hytte, hvor vi skal sove indenfor i sovesal. Vi får en hyggelig tur med masser af mulighed for leg, fællesskab og spejderhygge på tværs af grenene. Derudover skal vi ud på en natteskattejagt, så husk pandelampe. Måske får vi også et nyt sejt mærke?
Praktisk:
Vi bliver hentet i bus på Holmen lørdag d. 21/11 kl. 9:30.
Vi kommer hjem søndag d. 22/11 kl. 12 samme sted.
Bussen kører præcist, så I bedes være ved bussen 15 min før afgang.
Bussen kører os til: Hellerud, Søterrassen 17, 2840 Holte
Husk at pakke:
Vi anbefaler, at I tager udgangspunkt i DDS’ pakkeliste. Det er vigtigt at spejderne pakker deres egen rygsæk, så de kender indholdet og ved præcis hvad de har med. Særligt de første gange, er det en god idé at sætte tid af til pakningen hjemmefra.
Husk især:
- Sovepose
- Liggeunderlag og evt lagen. Vi anbefaler et folde-liggeunderlag, som ungerne selv kan håndtere.
- Tøj efter vejret og praktisk fodtøj
- Spisegrej, viskestykke og pose til at have det i
- Pandelampe - gerne en, der kan lyse rød
https://dds.dk/artikel/pakkelister-til-tur
Vi glæder os til et hyggeligt troldeeventyr.
Kh. Mikro-mini-torsdagslederne